Bindevævsmassage

 

Bindvævsmassagen kan frigøre blokeret energi og give dig mere energi og overskud i dagligdagen. Samtidig arbejder massagen på din kropsholdning og kan hjælpe dig til at stå og gå bedre.

 

Bindevævsmassage er en skøn massage hvor du kan få rettet op på en skæv kropsholdning og arbejdet på at løsne op for skader og skavanker så kroppen selv går ind og helbreder sig selv.

Denne massage henvender sig også til dig som ønsker at få afstresset kroppen på en dyb og nænsom måde. Jeg kombinerer ofte massagen med teknikker og greb fra Manuvision.

 

Bindevævsmassage aktiverer bindevævet og det omgivende væv. Bindevævet aktiveres af massagen og hjælper med til at genoprette balancen i kroppen og fjerne skavanker indefra.

 

Fakta om bindevævet:
Bindevævet er det største netværk i vores krop. Det omgiver og forbinder alle kroppens strukturer, knogler, muskler, blod, nerver, lymfesystemet, celler og indre organer. Bindevævet er den struktur, som former og ernærer kroppens enkelte dele og danner dens indre sammenhæng.